tirsdag den 12. november 2013

Flere håndmalede krus

Stilhed på bloggen siden 28. oktober - puh tiden går og den ene dag tager bare den anden!

Jeg nyder virkelig mine barselsdage. I starten fløj jeg rundt med 100.000 projekter og gøremål, som i mit hoved var vigtige at få styr på - men jeg må indrømme at jeg heldigvis har fundet mere ro.

Jeg har bl.a. fundet ud af at vores Home Trio indeholder alle 9 sæsoner af Grey's Anatomy - Yay! ;)
Jeg havde set de første 8 sæsoner før, og efter at jeg nu har fået set nummer 9 er jeg startet forfra ;)
- Det er for mig ren afslapning.

I lørdags havde jeg en ordentlig omgang "snydeveer". Det blev aldrig rigtig til noget og jeg fik heldigvis ikke ringet til hospitalet, men Søren og jeg fik adviseret både min mor og lillebror i tilfælde af at de måtte komme og tage sig af Maja. Det stod på i godt 4 timer, men siden har der ikke været tegn på fødsel. Termin er først om en uge og mon ikke jeg ender med at gå tiden ud ;)

Nå det var lige en lille update fra barselslivet so far.

I går fik jeg forberedt lidt julegaver i form af krus jeg har malet forskellige mønstre på.

Tema: Skiftende årstider 

Forår
Sommer


Efterår
Vinter



With just a little bit of Love...


Ud over disse med "årstidstema" har jeg lavet disse typer:


Kobbermønster
Kobbermønster










Guldmønster



Guldmønster














For et par uger siden havde jeg en super hyggelig morgenmadsdate med min skønne veninde Betina i Århus. Efer god og afslappende morgenbuffet tog vi ud og løb nogle erinder i byen. Bl.a. skulle Betina forbi Stof2000, da de havde gratis mønstre i November hvis man købte for et beløb over 150 kr.
Jeg blev lidt hooked på ideen om at prøve at sy efter et mønster (og ikke kun mine pude-sy-projekter).

Det blev til mønstret "Fernanda" fra Homemade.

Jeg er i fuld gang - faktisk halvvejs og er noget spændt på resultatet.

Betina har selvfølgelig for LANG tid siden færdiggjort flere projekter med hendes mønster - du kan se hendes resultater her. Jeg er noget mere langsom, men jeg er endnu ikke særlig ferm til det OG det er en buksedragt - altså ikke en hastesag, min mave kan jo slet ikke være i sådan en :)

Glæder mig alligevel til at se og vise Jer det færdige resultat! ;)

Ha en dejlig dag alle sammen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar